Amerikanske forskere har gensplejset en salat, så den producerer proteinet proinsulin, der forhindrer kroppen i at nedbryde bugspytkirtlens celler. Det kan gøre det unødvendigt for nogle sukkersyge at tage insulin i fremtiden.

Diabetikere kan se frem til at spise salat i stedet for at stikke insulin i låret. Forskere på University of Central Florida har som de første i verden frembragt en spiselig plante, der vil kunne erstatte insulin, skriver Scientific American.

Forskerne har gensplejset salat og dermed fået den til at producere proteinet proinsulin, som er forstadiet til insulin. Forsøg med diabetes-mus viser, at de, der spiste planter med proinsulin, undgik sukkersyge-symptomerne.

Dr. Henry Daniell, der har stået i spidsen for forskningen, fortæller til Scientific American, at forsøg med mennesker er på vej.

Læge Kjeld Bruun-Jensen fra Diabetesforeningen er positiv over for forskningen, der giver udsigt til helt nye måder, at producere lægemidler til diabetikere.

»Det åbner tilsyneladende for et nyt terapeutisk princip, og desuden er det en produktionsform, der kan vise sig at være mere økonomisk end det sædvanligt er tilfældet i den farmaceutiske industri,« siger han.

Kjeld Bruun-Jensen tilføjer dog, at der formentlig vil gå mange år endnu, inden sukkersyge kan holdes nede med en skål salat.

Forhindrer ødelæggelse af bugspytkirtlen
Ifølge Kjeld Bruun-Jensen er princippet i den gensplejsede salat, at de proteiner, der dannes i salaten, vil forhindre kroppen i at nedbryde de insulinproducerende celler i bugspytkirtlerne. Nedbrydelsen af disse såkaldte Beta-celler er årsagen til diabetes.

»Ved at redde så mange Beta-celler som muligt kan behovet for insulinbehandling i bedste fald undgås eller reduceres,« siger Kjeld Bruun-Jensen.

Salat mere attraktivt end tobak
Forskerne på University of Central Florida startede med at gensplejse tobaksplanter, men for at gøre selve ideen spiselig for folk og medier besluttede man at erstatte tobakken med salat.

Forsøgene beskrives i artiklen „Expression of cholera toxin B-proinsulin fusion protein in lettuce and tobacco chloroplasts – oral administration protects against development of insulitis in non-obese diabetic mice‟ i tidsskriftet Plant Biotechnology Journal, Vol.5, p.495-510, 2007.

Blot en halv teskefuld kanel om dagen sænker blodsukkerniveauet markant hos diabetikere.

Blot en halv teskefuld kanel om dagen sænker blodsukkerniveauet markant hos diabetikere.

Kaneleffekten blev opdaget ved et tilfælde af Richard Anderson på det amerikanske landbrugsministeriums forskningscenter for human ernæring i Maryland i USA. Han undersøgte effekterne på blodsukkeret af almindelige levnedsmidler.

Test af apple-pie
En af de testede fødevarer var den amerikanske favoritret, apple-pie, krydret med kanel. Han forventede, at indtagelse af en pie hævede blodsukkeret, men den sænkede det! Det var kanelens skyld.

Sukker og stivelse i føden nedbrydes til glukose. Hormonet insulin får cellerne til at optage dette glukose fra blodet og omsætte det til energi eller oplagre det til senere brug. Diabetespatienter af Type I producerer ikke nok insulin.

Type II-patienter har dårligt fungerende insulin-receptorer. Hos begge typer sukkersygepatienter bliver resultatet, at blodet har et forhøjet indhold af sukker, som skader øjne, nyrer, nerver og blodårer.

Den aktive ingrediens i kanelen kaldes MHCP. Det er nemlig en Methyl-Hydroxy-Chalcon-Polymer. MHCP stimulerer insulinreceptoren. Det ved man fra laboratorieforsøg. Men stoffet er en polyphenol og fungerer derfor også som antioxidant.

Det er gunstigt, for diabetespatienter har særligt mange frie radikaler i blodet. Disse skadelige, reaktive stoffer neutraliseres af MHCP.

20 pct. reduktion af blodsukker med kanel
En af Richard Andersons kolleger, Alam Khan, tog til Pakistan og fik frivillige forsøgspersoner med Type II-diabetes til at spise kanel. De fik enten et, tre eller seks gram kanel indpakket i kapsler, så man også havde en kontrolgruppe, der fik kapsler uden kanel, uden at nogen af dem kunne vide, hvem der spiste hvad.

Efter få uger var blodsukkeret 20 procent lavere hos kanelspiserne end hos kontrollerne. Nogle fik endda helt normale glukosetal. Efter forsøget steg glukosetallet i øvrigt igen hos patienterne. Så effekten var tydelig nok. Kanel virker gunstigt på blodsukkeret.

Kanel modvirker fedme
Kanelen nedsatte desuden mængden af fedtstoffer og af den såkaldte ”dårlige” kolesterol i blodet. Så kanel må forventes også at hæmme åreforkalkning og fedme.

Richard Andersson vil dog ikke anbefale, at man spiser flere kanelsnegle eller mere applepie. Der er for meget sukker og fedt i dem. Man skal i stedet tilsætte kanel til det, man normalt spiser. Man kan for eksempel stikke en stang kanel i te eller kaffe.

En af Andersons kolleger, som ikke har diabetes, stak kanel i sin tekop. Han målte sit blodsukker før og efter forsøget, og det gik tydeligt ned efter kanel-teen. Så kanelen har effekt også hos raske mennesker.

Her kan dens evne til at nedsætte fedt og kolesterol og dens funktion som antioxidant være et af midlerne i kampen imod overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Så mon det ikke også ville være en god idé at strø lidt ekstra kanel på risengrøden.